Frivillige

EN ORGANISATION AF ILDSJÆLE

Museet drives af en selvejende institution og har eksisteret siden 1983.

Vi har en meget aktiv bestyrelse og et stort hold af frivillige.

Mange er pensionister og anvender 1-3 dage på museet hver uge. Opgaverne er mange med vedligeholdelse af museets 9 bygninger, udstillingsarbejde, nye konstruktioner, udklædning og formidling.


Vi er også heldige at have pensionerede damer, der bl.a. er kendte for deres hjemmebag og gode mad.


Museet har en lønnet museumsleder.

Den gamle køkkenhave

Vi forbereder en ændring af vores gamle køkkenhave, hvor kål bliver temaet sammen med gamle vilde blomster og krydderurter til gavn for insekter og sommerfugle.

Har du selv - eller kender du en - der har lyst til at gå og pusle lidt med vores have/urtehave, så kontakt os:

Sms på kontakt@hjortsvangmuseum.dk eller ring på 42 78 58 58

Frivillig søges - til tekstiler & blomsterbuketter.

Vi søger en frivillig med interesse for tekstiler, herunder tøj, duge og gardiner. Vi har en stor aktiv garderobe, der anvendes af museets frivillige værter og skuespillere, og den skal vedligeholdes og holdes frisk til brug.


Vi har også en stor samling af tekstiler, som duge, løbere, kniplingsarbejder og beklædning/folkedragter i magasin, der kræver løbende besigtigelse, lige som løbende registrering/behandling af nye indkomne tekstiler.


Vi ved, at det er hele to ting at bede om, men hvis du også har en kærlighed til blomster og buketter, så vil det være et ekstra plus, da vi har en del af dem i museets huse, og de skal vedligeholdes gennem sæsonen. Vores tekstil- og blomsterdame Inger Rasmussen kan bruge en hjælpende hånd, og hun kan hjælpe med gode råd. Så du behøver ikke at være helt klar til jobbet, vi skal nok hjælpe dig.

For den rette kan vi tilbyde en rar atmosfære at virke i - uden tidspres og med gode kolleger.

Skriv til Daniel på: kontakt@hjortsvangmuseum.dk

eller sms/ring på 42 78 58 58, hvis du er interesseret.

Vi kan bruge flere

De frivillige på Hjortsvang Museum er en homogen gruppe, der har det sjovt og rart med hinanden. Der hviler en god ånd og stemning over museet, og de elsker at være her. Mest af alt har de en aktiv pensionisttilværelse med gode kolleger.



Er du ung og under uddannelse, så er der gode muligheder for at arbejde med historie og formidling, både overfor vores gæster, men også på digitale platforme, som hjemmeside og sociale medier. Det kan gavne dit CV og bringe dig godt fra start.



Har du overskud og tid til at arbejde med gamle håndværk, eller moderne formidling, så skriv til Daniel på kontakt@hjortsvangmuseum.dk, eller ring på 42785858 for en uforpligtende snak om mulighederne.

Find osRing nuSend os en e-mail