OM OS
MUSEETS OPRINDELSE

Billedet til venstre er fra ca. 1917, et farvelagt sort/hvid foto, hvor nogle af børnene nyder haven foran stuehuset.
Grundlaget er skabt af de to brødre Jens og Anders Markussen, der var sønner af Inger Marie og Markus Markussen. Jens Markussen overtog Vroldgaard efter sin fars død i 1942. Jens havde en stor interesse i egnens historie og indsamlede ca. 1000 brugsgenstande, redskaber og maskiner.
Der er to markante artefakter i Jens Markussens samling, nemlig egetræsskrinet, som har tilhørt falskmøntnerne fra Midtjylland i 1770'erne, og endelig 4 spyd der er produceret af Hjortsvang-smede under "Den gale onsdag" i 1848.
Jens Markussen døde i 1964, hvorefter hans bror Anders overtog de mange fremvisninger i samlingen på Vroldgaard. I 1983 overdrager Anders Markussen Vroldgaard med samlingen til Tørring-Uldum Kommune med den klausul, at der skal drives et museum.
Den selvejende institution Hjortsvang Museum så dagens lys kort efter og fortsatte med indsamling af genstande. Museet har siden åbningen fået tilført 5 huse fra Tørring, Hornborg, Honum og Hatting. Museet råder i dag over ca. 7.000 registrerede genstande.
Åbningstider:
Lørdag d. 2. maj - fredag 26. juni
Åbent tirsdag-fredag 10-15
Mandag 29. juni - søndag 9. august.
Åbent man-fre 10-15, lør og søn. 13-16
Tirsdag 11. august - fredag d. 9. oktober.
Åbent tirsdag-fredag 10-15.
I uge 42 åbent mandag-fredag 10-15.
Entré
Entre 75.- (€10)
Børn under 16 år har gratis adgang
Vi modtager kontant og Mobilepay
på nr. 60507.
Copyright 2026 © Alle rettigheder forbeholdes

Bækvej 20, Hjortsvang
7160 Tørring
Tel. +45 75 67 64 55
CVR. 31 80 46 47