• Forside
  • Åbningstider & priser
  • Arrangementer
  • Udstillinger
  • Bliv medlem
  • Om os
  • Lokalhistorisk arkiv & Infotek
  • Kontakt
  • Pileflet på museet

Om os



Museets oprindelse



Grundlaget er skabt af de to brødre Jens og Anders Markussen, der var sønner af Inger Marie og Markus Markussen. Jens Markussen overtog Vroldgaard efter sin fars død i 1942. Jens havde en stor interesse i egnens historie og indsamlede ca. 1000 brugsgenstande, redskaber og maskiner.


Der er to markante artefakter i Jens Markussens samling, nemlig egetræsskrinet, som har tilhørt falskmøntnerne fra Midtjylland i 1770'erne, og endelig 4 spyd der er produceret af Hjortsvang-smede under "Den gale onsdag" i 1848.


Jens Markussen døde i 1964, hvorefter hans bror Anders overtog de mange fremvisninger i samlingen på Vroldgaard. I 1983 overdrager Anders Markussen Vroldgaard med samlingen til Tørring-Uldum kommune med den klausul, at der skal drives et museum.


Den selvejende institution Hjortsvang Museum så dagens lys kort efter og har siden fortsat indsamling af genstande. Museet har siden åbningen fået tilført 5 huse fra Tørring, Hornborg, Honum og Hatting. Museet råder i dag over ca. 7.000 registrerede genstande.


Billedet til venstre er fra ca. 1917, et farvelagt sort/hvid foto, hvor nogle af børnene nyder haven foran stuehuset Vroldgaard.
Læs mere om gårdens historie her.



En organisation af ildsjæle



Museet drives af en selvejende institution og vi har eksisteret siden 1983.


Vi har en meget aktiv bestyrelse og et stort hold af frivillige. Mange er pensionister og anvender 1-3 dage på museet hver uge. Opgaverne er mange med vedligeholdelse af museets 9 bygninger, udstillingsarbejde, nye konstruktioner, udklædning og formidling.


Vi er også heldige at have pensionerede damer der er mest kendte for deres hjemmebag og gode mad.


Museet har en lønnet museumsleder og havemand.



Vi kan bruge flere



De frivillige på Hjortsvang Museum er en homogen gruppe, der har det sjovt og rart med hinanden. Der hviler en god ånd og stemning over museet og de elsker at være her. Mest af alt har de en aktiv pensionisttilværelse med gode kolleger.


Er du ung og under uddannelse, så er der gode muligheder for at arbejde med historie og formidling, både overfor vores gæster, men også på digitale platforme, som hjemmeside og sociale medier. Det kan gavne dit CV og bringe dig godt fra start.


Har du overskud og tid til at arbejde med gamle håndværk, eller moderne formidling, så skriv til Martin på kontakt@hjortsvangmuseum.dk, eller ring på 24877419 for en uforpligtende snak om mulighederne.



Den gamle køkkenhave



Vi forbereder netop nu en ændring af vores gamle køkkenhave, hvor kål bliver temaet, sammen med gamle vilde blomster og krydderurter til gavn for insekter og sommerfugle.


Hjortsvangpelargonien m.fl. i den duftende kategori produceres der aflæggere af til den kommende sæson..

Karin & Co. står for køkkenhaven, duftende pelargonier og de vilde blomster som vi glæder os til, når foråret og sommeren sætter ind.




Frivillig søges
til tekstiler & blomsterbuketter



Vi søger en frivillig med interesse for tekstiler, herunder tøj, duge og gardiner. Vi har en stor aktiv garderobe der anvendes af museets frivillige værter og skuespillere, der skal vedligeholdes og holdes frisk til brug.
Vi har også en stor samling af tekstiler, som duge, løbere, kniplingsarbejder og beklædning/folkedragter i magasin, der kræver løbende besigtigelse, lige som løbende registrering/behandling af nye indkomne tekstiler.

Vi ved at det er hele to ting at bede om, men hvis du også har en kærlighed til blomster og buketter, så vil det være et ekstra plus, dem har vi nemlig en del af i museets huse, der skal vedligeholdes gennem sæsonen.

Vores tekstil- og blomsterdame Inger Rasmussen går på pension i nær fremtid og hun kan hjælpe med gode råd i en overgangsperiode. Så du behøver ikke at være helt klar til jobbet, vi skal nok hjælpe dig.


For den rette kan vi tilbyde en rar atmosfære at virke i - uden tidspres og gode kolleger.

Skriv til Martin på kontakt@hjortsvangmuseum.dk , eller sms/ring på 24877419, hvis du er interesseret.






Find os



Hjortsvang Museum

Bækvej 20

7160 Tørring

Tel. +45 75 67 64 55

Mail. kontakt@hjortsvangmuseum.dk

CVR. 31 80 46 47



Entré



Entre 50.- (€7)

Børn under 16 år har gratis adgang


Vi modtager kontant og Mobilepay

på nr. 60507.



Åbningstider



Tirsdag 1. april - fredag 27. juni
åbent tirsdag-fredag 10-15

Mandag 30. juni - søndag 10. august.
man-fre 10-15, lør og søn. 13-16

Tirsdag 12. august - fredag d. 10. oktober. åbent tirsdag-fredag 10-15.

I uge 42 åbent mandag-fredag 10-15.